‘YOU NAME IT, WE MAKE IT – et samarbejde med: Mil-tek – Ballepressere og Komprimatorer til Affald

Gennem mere end 7 år har Cp Sourcing arbejdet sammen med virksomheden Mil-tek Danmark A/S, som har adresse i Ulfborg.

Hvem er Mil-tek og hvad laver de?

Vi leverer luftdrevne affaldspressere og komprimatorer i hele Danmark til komprimering og genbrug af affald som eksempelvis pap, plast, EPS6/Flamingo® og dåser. Fra www.miltek.dk

Oprindeligt skulle Cp Sourcing give tilbud på 3D print

Cp Sourcing har gennem en årrække stået for leveringen af mindre delemner og komponenter, samt nogle større aluminiumstønder fra producenter i Kina til Mil-tek i Ulfborg. Derfor kendte Paw Gräs, som er Product Engineer hos Mil-tek, godt til Cp Sourcing i forvejen

Samtidig vidste Paw Gräs, at Cp Sourcing også tilbyder 3D print på egne maskiner. Da han stod med en konkret udviklingsopgave, hvor han havde behov for at få produceret en prototype, var det oplagt at kontakte Cp Sourcing.

I deres største 3D printer, som kan printe emner i størrelser op til 600 x 600 x 800 mm, så han en mulighed for at få et produkt i hånden hurtigt til udstilling og afprøvning af principper.

Men den konkrete form viste sig at være kompleks at printe og dermed var prisen højere end forventet. Paw Gräs fik for en god ordens skyld indhentet et andet tilbud, men med samme resultat.

Professionel bistand i forbindelse med virkeliggørelse af en idé

Cp Sourcing har gennem årene specialiseret sig i og opnået stor erfaring med at hjælpe virksomheder gennem udviklingen af deres produkt. Det sker i tæt samarbejde med kunderne, som ofte er vidt forskellige steder i udviklingsfasen.

I udviklingsforløbet kan Cp Sourcing være med og bidrage med kompetent sparring fra alle faser: Lige fra den håndtegnede skitse på bagsiden af en rudekuvert til de færdigtegnede tekniske tegninger, der kan sendes direkte til produktion.

‘De bidrager med deres viden og det drager vi stor nytte af’

Paw Gräs fortæller om det seneste samarbejde:

‘Til det her specifikke udviklingsprojekt måtte vi droppe 3D print af prototypen. Men i stedet bød Cp Sourcing ind med en anden løsning. De gav os et tilbud på at få formen produceret i Kina i et bearbejdet plastmateriale.

Jeg var lidt betænkelig over leveringstiden, for vi var under en stram tidsplan. Men fra vi takkede ja tak til deres tilbud, gik der kun 14 dage til det færdige emne lå leveret hos os.

På billedet ses Paw Gräs, Product Engineer hos Mil-tek Danmark A/S

‘Jeg var meget benovet og positivt overrasket over den hurtige levering.

Siden hen har Cp Sourcing budt ind med forslag til ændringer, som kan forbedre slutproduktet eller optimere produktionsprocessen. Vi må bestemt sige, at vi er meget tilfredse med den viden de bidrager med i udviklingen og som vi i sidste ende kan komme til at drage stor nytte af.’